<< Maj 2004 -  Juni 2004  - Juli 2004 >>
Tirsdag, 06. Juli 2004
Flere tv-2 billeder

Hvis du ikke har set tv-2 billeder nok, så findes der flere steder hvor du kan finde dem.

Martin Rosenauer - TV-2 i Tivoli
Erik Klitgaard - TV-2 i Tivoli
Alan Pedersen (billeder fra Tv-2 på Rock i Herning og på Skive Beachparty)

Kommentar ? Tip en ven

Tirsdag, 06. Juli 2004
På danske læber - 16 danske Cohen fortolkninger

Steffen Brandt og Tina Dickow
Steffen Brandt og Tina Dickow - arkivfoto

Så findes der mere information om albummet På Danske læber - 16 Leonard Cohen-sange i danske fortolkninger. Steffen Brandt og Tina Dickow spiller deres version af Halleluja. Udgivelsesdato er åbenbart ændret til den 21. juni. Tracklisten ser interessant ud, men navne som Under Byen, Thomas Troelsen, Swan Lee og Lise Westzynthius.

"Et hold af Danmarks fineste sangere og musikere fortolker Cohens klassiske sange oversat til dansk af Anders Dohn samt flere af artisterne selv. PÅ DANSKE LÆBER er med sit utroligt varierede galleri af medvirkende blevet en hommage à Cohen men også et nærmest Robert Altman'sk snapshot af den danske scene anno 2004. "

Tracklisten ser sådan ud:

Steffen Brandt/Tina Dickov - Halleluja
Claus Hempler - Alle ved Besked
Jens Unmack - Minder
Aud Wilken - Her og Nu
Allan Jensen - For Skønheds Skyld
Niels Skousen - Miraklet
Thomas Troelsen - Susan
Swan Lee - Din Gamle Blå Frakke
Povl Dissing - Fugl på en Snor
Lise Westzynthius/Maria Friis - Ved den mørke Flod
Allan Olsen - Alexandra Tabt
Olesen-Olesen - Hvem I Ilden
Camilla Munck/Martin Ryum - Du ved hvem jeg er
Under Byen - Jeg er din mand
Nikolaj Nørlund - Pergament Hotel
Ulla Henningsen - Lukketid

Både Gaffa og Tina Dickow skriver om det.

(Tak til Jesper)

Kommentar ? Tip en ven

Fredag, 06. August 2004
Skanderborg festival

Meget kort efter Skanderborg festival havde annonceret deres endelige program, melder de udsolgt på partout billetter. Der er også udsolgt for billetter til fredag den 6. august hvor tv-2 spiller kl. 23.30. (tak til Anders)

Ifølge billetnet bliver uafhentede billetter frigivet hver nat kl. 0.00. Tjek det hvis du ikke nåede at få en billet til hele festivalen eller fredagen.

Kommentar ? Tip en ven

Fredag, 06. August 2004
Download På Kanten Af Småt Brændbart for 99 kr.

Hos Føtex og Bilka kan man nu legalt downloade komplete albums med tv-2. Musikken i føtex musikbutik findes i MP3 og/eller WMA format. Man kan downloade Amerika, Kys Bruden, Yndlingsbabe og På Kanten Af Småt Brændbart. Prisen for hvert album er 99 kr. som må siges at være lidt for højt for de lidt ældre albums. De kan nemlig købes i butikkerne som cd, for en pris under 99 kr.

Links:
Føtex musik
Bilka musik

Kommentar ? Tip en ven

Mandag, 06. September 2004
Ingen Midtfyns festival i år

Pga. svigtende forsalg har Midtfyns festival i dag besluttet ikke at gennemføre årets festival. En trist nyhed fra en af Danmarks store festivaller, med mere end 25 år i bagagen.

Læs mere på:
Midtfyns festival officielle hjemmeside
Gaffa følger op på nyheden, og konsekvenserne for dem der har købt billet.

Dem der har købt billet får højstsandsynligt ikke pengene tilbage. Som lille trøst giver billetten dog adgang til Roskilde festival søndag den 4. juli.

Tv-2's koncert på Midtfyns er annuleret.

1 kommentarer Tip en ven

  • 11.06.2004 02:11 - Carsten E. Andersen - En gruppe af MF´s medarbejder arbejder hårdt på at rejse et arrangement samme weekend! Hvis det lykkes er TV2 et af de bands vi håber at kunne lave få en fornuftigt aftale med. Mandag er vi klogere!...
Mandag, 06. September 2004
TV-2 også på Assens Sommerrock

Så kom der lige en ny koncert med på listen, TV-2 spiller på Assens Sommerrock, den 7. august 2004, kl. 22.00.

Tjek den komplete koncertkalender.

I øvrigt er HITS stiget igen på den officielle hitliste, den lægger nu på nummer 4.

Kommentar ? Tip en ven

Mandag, 14. Juni 2004
TV-2 Lytterundersøgelsen : Marie og en fødselsdag

En ny tv-2 fan har meldt sig til lytterundersøgelsen.

Marie er 23 og lige flyttet til Århus. HUn har været fan siden 1988, har Det Mørke Jylland som yndlingssang, og Yndlingsbabe som yndlingstekst. Marie's yndlings tv-2 citat:
"Et sted derude ligger verden åben og forladt og venter og venter kun på mig"

Læs alt om Marie's tv-2 baggrund.

Et sted der ude sidder også Danmarks bedste sangskriver, og han har faktisk fødselsdag i dag. En stor tillykke til Steffen Brandt, og hvis du vil (gen)læse nogle af hans bedste citater, så kig forbi Steffen Brandt - 50 citater. Dem samlede vi i forbindelse med Steffens 50 år fødselsdag sidste år, men de holder stadigvæk.

Kommentar ? Tip en ven

Tirsdag, 15. Juni 2004
Halleluja - hør et klip

Som skrevet før udkommer På danske læber den 21. juni 2004. Du kan allerede nu høre en lille klip af Steffen Brandts og Tina Dickows Halleluja på cdskiven.dk. Så kan du nemlig endnu mere glæde dig til dette originale danske album.

2 kommentarer Tip en ven

  • 15.06.2004 10:19 - Normann - Det kræver vist Internet Explorer for at høre klippene. I hvert fald var der ingen klip når jeg brugte Mozilla....
  • 15.06.2004 10:22 - Ingrid - Jeg kan se at lytteikonerne slet ikke vises i Mozilla. Tja, send en portion brok til cdskiven.dk ......
Tirsdag, 15. Juni 2004
TV-2 live (indendørs) i Brønderslev !

TV-2 spiller koncert på Nordjyllands Idrætshøjskole. Koncerten finder sted lige før Skanderborg festival : den 5. august 2004 - kl. 20.30. (Dørene åbner kl. 19.30.)

Billetsalg er begyndt på Broenderslevbilletten. Pris kr. 165.

Læs mere her

I mere end 20 år har TV-2 på deres helt egen måde været i stand til vedholdende at beskrive de ting, vi ikke selv har kunnet finde ord for.

Kommentar ? Tip en ven

Fredag, 18. Juni 2004
Halleluja - hør den før din nabo

På Danske Læber - 16 danske Cohen sangeOgså DR skriver om projektet På Danske Læber, og man kan oven i købet høre hele 3 numre fra albummet der udkommer på mandag.

Et af numre er Halleluja i fuld version (real audio). Versionen er lidt mere elektrisk end vi er vænt til fra Steffen Brandt & Tina Dickows duo koncerter, men den er helt sikkert vært at høre på, ja det er lige før det er gåsehuld fremkaldende. Brandts og Dickows vokaler passer bare sammen, og så er Brandts danske fortolking af nummeret selvfølgelig ret enestående.

Læs og hør mere hos DR.

Pladen udkommer på mandag.

Se også:
Se tracklisten
Gaffa giver 5 (ud af 6) stjerner til På Danske Læber

Kommentar ? Tip en ven

Søndag, 20. Juni 2004
Steffen Brandt på P4, den 26. juni

Noter in din kalender : DR P4 sender lørdag den 26. juni kl. 21.03 et timers program om eller med Steffen Brandt i din radio.

Når der findes flere informationer, læser du det her.

Kommentar ? Tip en ven

Mandag, 21. Juni 2004
Udenfor Sæsonen 2004 !

DR Bornholm' skriver følgende:

Der er spændende musikalske kombinationer i vente ved efterårets Udenfor Sæsonen-koncerter. Det fortæller TV-2 forsanger Steffen Brandt, der ligesom de foregående par år er arrangør. I år kommer der blandt andet en strygekvartet der hedder Ensemble MidtVest.

De fem strygere skal så prøve kræfter med sangerne Lars H.U.G. og Dicte samt Henriette Sennenvaldt fra det århusianske poporkester Under Byen. Desuden optræder Steffen Brandt som sædvanlig også selv.

Projektet munder ud i tre koncerter ude omkring på øen og en gallakoncert i musikhuset i Rønne.

Udenfor Sæsonen 2004 finder sted den 16, 17, 18. september 2004, på Bornholm.

(Tak til Seve, vores Bornholm afdeling)

Kommentar ? Tip en ven

Mandag, 21. Juni 2004
Mere Udenfor Sæsonen 2004 info

Udenfor Sæsonen 2004Bornholm.info har lige offentliggjort det officielle program til koncertrækken Udenfor Sæsonen 2004 :

Bornholms Kulturuge tilbyder eksklusivt det bornholmske publikum en række unikke koncerter med nogle af landets bedste musikere og sangskrivere. Ved 3 koncerter placeret rundt om på Bornholm, samt en række skolekoncerter, kan publikum opleve musikalske møder mellem det klassiske ensemble Ensemble MidtVest og solisterne Dicte, Lars H.U.G, Henriette Sennenvaldt og Steffen Brandt.

Musikerne fortolker både egne og hinandens sange, hvilket giver publikum en enestående chance for at stifte bekendtskab med andre sider af de medvirkende kunstneres udtryk. Ved alle tre koncerter optræder musikerne sammen, men med varierende repertoire.

Her er dato'er og spillesteder:

Tors. d. 16. sept. 2004 kl. 20.00
Hotel Sandvig, Strandvejen 99, Sandvig.

Fre. d. 17. sept. 2004 kl. 20.00
Møbelfabrikken, Gl. Rønnevej 17, Nexø
Bornholms Kunsthal, beliggende på Møbelfabrikken, byder i
anledning af koncerten på et glas vin fra kl. 18.00 – 20.00.

Lør. d. 18. sept. 2004 kl. 20.00
Musikhuzet, St. Torv, Rønne. Gallakoncert.
Billetpris: tors./ fre.: 125 kr. i forsalg/ ved døren: 140 kr.
Gallakoncert: 140 kr. i forsalg/ ved døren 160 kr.

Billetsalg: Musik Experten, Rønne, tlf. 5695 3345
og Nexø Radio • TV, tlf. 5649 2158.

(OBS: BIlletsalg er ikke startet endnu !)

Arr.: Musikhuzet - Bornholm, i samarbejde med Dansk Rock Samråd, Steffen Brandt og Bornholms Kulturuge.

Læs mere hos bornholm.info og download programmet til Bornholms kulturugen.

En besøg til Bornholm i kulturugen kan helt sikkert anbefales !

Kommentar ? Tip en ven

Tirsdag, 22. Juni 2004
På danske læber - anmeldelser

På Danske LæberPå Danske Læber høster meget gode anmeldelser. Her er et par klip:

Politiken:
"Og det er jo ellers gode melodier, Leonard Cohen finder på. Som for eksempel 'Hallelujah', der åbner det danske album og er en af komponistens mest kendte sange. Steffen Brandt har oversat, og han viser, hvor varmt og rundt han kan synge, når han har lyst. Og så er han i godt selskab. Dels med Tina Dickows tindrende vokal.

Dels med musikere som elguitaristen Rune Kjeldsen, kontrabassisten Lennart Ginman og slagtøjsspilleren Sara Indrio. De musikere og bl.a. også trommeslageren Tomas Ortved og pianisten Søren Kjærgaard er albummets gennemgående band. "

Læs hele anmeldelsen :Cohen ville sige tak - 4 hjerter (tak til Jesper)


JP:

"Oversættelserne følger i store træk Leonard Cohens originale vers. Det danske sprog giver dog en lethed i udtrykket, og i de tilfælde, hvor sangerne giver den gas, bliver der skabt helt nye sange. Blandt mine topscorere er Claus Hempler, der crooner listigt i ''Alle ved besked'', Olesen-Olesen med Nørlunds stærke rockgruppe i ryggen får meget ud af ''Hvem i ilden'', mens Steffen Brandt og Tina Dickow i fællesskab giver ''Hallelujah'' lys og sødme."

Læs mere : Cohen: Frem med den sorte rullekrave - 4 stjerner

Gaffa

"Leonard Cohen er uden tvivl en af vor tids største sangskrivere. Få kan som han kombinere sirlige melodier med ord, der på én gang er rørende og uigennemtrængelige. På den baggrund virker det vanvittigt at sætte en flok danske musikere til at fortolke hans sange på eget tungemål. Men det er ikke desto mindre, hvad musiker Nikolaj Nørlund og oversætter Anders Dohn har taget initiativ til. Og resultatet er fremragende."

Læs mere :På danske læber - 5 stjerner

Kommentar ? Tip en ven

Onsdag, 23. Juni 2004
DR P4 : Portrætinterview med Steffen Brandt

Steffen Brandt
Som tidligere annonceret sender DR P4 et temaprogram om Steffen Brandt, lørdag aften kl. 21.00. Og man må hellere sætte sig ved radio'en lørdag aften, for det bliver et spænende program.

Fra DR kommer følgende pressemeddelelse :

Rytmisk musik
MusikTema
P4 26.06.04 / 21.03

Portræt-interview med Steffen Brandt

Lørdag 26. juni kan man høre Steffen Brandt i duet med Ingeborg Børck, Tina Dickow og Bjørk på P4. De store hits med TV-2 bliver også luftet, og Steffen Brandt fortæller om det danske sprog og den lange karriere på den danske musikscene.


Steffen Brandt er åben om sin karriere, når han fortæller om årene i Taurus, Kliché og TV-2 i MusikTema på P4. Brandt kommer hele vejen rundt - fra det mislykkede gennembrud i udlandet, til glæden ved at endelig at få fortolket Leonard Cohens ’Halleluja’, som er indspillet med Tina Dickow til pladen ’På danske læber’, der udkom i denne uge.

”Nogen stor sanger blir’ han aldrig”

Iklædt hawaiiskjorter debuterede Steffen Brandt og TV-2 på Roskilde Festivalen i 1981. En anmelder skrev dagen efter: ”Nogen stor sanger blir’ han aldrig”. Hård kost for en 28-årig Steffen Brandt:

- Jeg blev faktisk rigti’ rigti’ ked af det, for jeg vidste jo godt, at det var rigtigt. Men jeg synes også, at det var meget brutalt at gå ind over for et debuterende orkester og være så kategorisk. Som anmelder må man - og det mener jeg også at de fleste er - være åben over for, at man måske har overset noget, men det var anmelderen ikke her, fortæller Steffen Brandt eftertænksomt og tilføjer:

- Men det gjorde jo også - og den kredit skal hun have - at jeg tænkte, at det skulle komme an på en prøve. Og - jeg behøver ikke at sidde her og triumferer, for det er der ingen grund til. Men nogen gange, i sin dømmesyge, så skal man nok være lidt mere åben og - det har jeg da i hvert fald lært”.

Udover de store TV-2 hits og Modersmål-prisen fra sidste år, så byder MusikTema på P4 også på et portræt af Steffen Brandt i lidt andre sammenhænge end normalt. Duetter med Tina Dickow, operasangerinden Ingeborg Børck og svenske Lisa Miskovsky bliver spillet og diskuteret. Tilmed dukker islandske Bjørk op som Steffen Brandts ’Yndlingsbabe’.Hør sangene, anekdoterne og en lun Steffen Brandt på P4 lørdag 26. juni kl. 21:03.

(Tak til Brian Christensen - DR Bornholm!)

Kommentar ? Tip en ven

Torsdag, 24. Juni 2004
Vind På Danske Læber her på siden !

Vind På Danske Læber !Så er der tid til en sommerkonkurrence på TV2FAN.DK.

Vind et eksemplar af det ny Albummet På Danske læber. 16 Leonard Cohen-sange i danske fortolkninger, er den netop udkommende hyldest til sangeren Leonard Cohen. Steffen Brandt og Tina Dickow spiller deres version af Halleluja. Og der findes flere interessante navne på tracklisten, bl. andet Swan Lee, Claus Hempler og Lise Westzynthius.

Alt det du skal gøre er at besvare et par spørgsmål. Der udloddes et eksemplar af På Danske Læber blandt alle dem der svarer rigtigt på alle spørgsmål. Send dine svar senest den 8. juli !

Go' fornøjelse !

» Til konkurrencen !

(Præmien er meget venligt sponsoreret af pladeselskabet Auditorium ! )

Kommentar ? Tip en ven

Torsdag, 24. Juni 2004
TV-2 live i Odense

Tv-2 spiller koncert i Odense !

Fredag den 23. juli 2004
kl. 20.00
Amfiscenen - Brandts Klædefabrik

Billetpris forsalg 95 kr. (eks. gebyr) - bestil hos billetnet

(Tak til Jesper)

3 kommentarer Tip en ven

  • 24.06.2004 13:06 - Normann - Det lyder ellers som noget jeg godt kunne kigge forbi til med en Orange sommerbillet. Men jeg kan ikke finde noget på hverken www.billetnet.dk eller www.danbillet.dk ...
  • 24.06.2004 13:11 - Ingrid - Ring til dem, jeg har (uden prøblemer) bestilt billet for en halv time siden....
  • 25.06.2004 12:30 - Mikael - Juubbiiii - så er billetterne netop afhentet på posthuset! Jeg havde ellers lige indstillet mig på, ikke at skulle til flere TV-2 koncerter i år, da det jo er begrænset med koncerter øst for Lillebælt i år! Håber Odense-koncerten bliver lige så go...
Lørdag, 26. Juni 2004
På Danske Læber konkurrence

Da jeg har modtaget 2 eksemplarer af På Danske Læber, er konkurrencen nu splittet op i den nuværende konkurrence (som kræver lidt mere af deltagerne, dog kan de fleste svar findes her på siden), og en ny konkurrence som er lidt nemmere og hvor du kun skal svare på et enkelt spørgsmål.

Du må godt deltage i begge konkurrencer.

Der udloddes 2 eksemplarer, en til hver konkurrence af På Danske Læber blandt alle dem der svarer rigtigt på alle spørgsmål.

Go' fornøjelse !

Send dine svar senest den 8. juli.

Til konkurrencen

Kommentar ? Tip en ven

Til forsiden Kontakt : Skriv, ring, e-mail, fax mig din fremtid ... Sitemap - Få det helt store overblik ... Om TV2FAN.DK ... Printervenlig version af denne side
Næste event
  • Tor 05.08.2010 - tv-2 spiller i Kulturhus Svendborg - Mere info
» Check kalenderen