<< September 2004 -  Oktober 2004  - November 2004 >>
Lørdag, 10. April 2004
På Danske Læber Live : endnu en anmeldelse og billeder

Steffen Brandt / Tina Dickow - På Danske Læber live, Vega
Steffen Brandt / Tina Dickow - På Danske Læber live, Vega
Foto : Martin Rosenauer

Steffen Brandt / Tina Dickow - På Danske Læber live, Vega
Foto : Martin Rosenauer

Lidt flere billeder fra koncerten findes på Martin Rosenauers hjemmeside (under billeder af Steffen Brandt og Tina Dickow).

Musik.dk anmelder På Danske Læber live, Vega:

De bedste præstationer var de mest inderliggjorte. Dem, hvor man faktisk glemte, at det er fortolkninger. Povl Dissings ’Fugl På En Snor’ kunne lige så godt være skrevet af Benny Andersen. Jens Unmacks ’Minder’ ville ikke stritte i et Love Shop set. Steffen Brandt og Tina Dickows ’Halleluja’, som man troede Jeff Buckley havde taget med sig i graven, var gåsehudsfremkaldende.

Læs hele anmeldelse hos musik.dk

Kommentar ? Tip en ven

Torsdag, 10. Juni 2004
Rosa : Under de mest umulige vilkår på en fjern klippeø

Rosa har en artikel om Udenfor Sæsonen og Steffen Brandt : Under de mest umulige vilkår på en fjern klippeø

- Hvis man vil noget – og hvis man har været så heldig at være på scenen i så mange år som os - så har man også en ret og en pligt til at bruge den energi det giver, positivt på en eller anden måde, siger ”Udenfor Sæsonens” musikalske ankermand, Steffen Brandt om de overvejelser der gik forud.

- Så i stedet for at sidde og surmule over, at tv ikke lavede noget fornuftigt med dansk musik, men kun brugte det i reality shows, så sagde vi til os selv: Kan det her virkelig passe? Og da vi dagligt har kontakt til folk ude i det virkelige liv, havde vi en idé om at der var et udtalt behov for at opleve musik, som havde noget på hjerte. Altså minus de vanlige præmier og den øvrige almindelige nedvurdering af publikum.

- Kort sagt: At bevise at gode idéer kan lade sig realisere selv under de mest umulige vilkår på en fjern ø. At få drømme til at lykkes. Det er en anden måde at anskue sig selv og virkeligheden på: At ting godt kan lade sig gøre, hvis man arbejder for det.


Læs hele artiklen hos Rosa.

Kommentar ? Tip en ven

Onsdag, 10. November 2004
U2TV2Nephew

Som Morten udpegede, så er Steffen Brandt altså bedre end Bono (U2).

Berlingske anmelder Nephew´s koncert i Vega i lørdags på følgende måde:

Kvartettens sommeralbum »USADSB« er i sig selv en glimrende sag. Men live når de nye galakser. Fremragende musikere hele banden, så let kan det siges. Nephews sange lyder ikke blot som et miks af U2, TV-2 og Human League. Nej, trommeslager Søren Arnholt er Larry Mullen Jr., bassist Kasper Toustrup er Adam Clayton, guitarist Kristian Riis er The Edge, og Simon Kvamm er Steffen Brandt, så enkelt er det. Så iørefaldende, så medrivende og overlegent troner Nephew på en scene. Uden på nogen måde at overspille, snarere tværtimod.

Et større kompliment kan Simon Kvamm vel ikke få ...

Kommentar ? Tip en ven

Søndag, 17. Oktober 2004
Ny artikel : Strategien findes ikke (1984)

I Artikelsektionen er der tilføjet en ny artikel. Artiklen er fra 1984 og indeholder et interview med Steffen Brandt, lige efter Nutidens Unge udkom. Artiklen er tidligere publiceret i Gaffa.

"Ideen med pladen er bl.a., at der altid vil være Nutidens Unge, som altid vil forarge dem, der var Nutidens Unge før. Forældregenerationen, dem der er midt imellem. Alle dem der engang selv var Nutidens Unge, vil altid synes at næste generation er utrolig dorsk eller også alt for radikale.

Det er om at kunne beskrive nogle ting, så det ser ud som om det er fedt - og så lade det stå åbent, hvorvidt det så virkelig er det... måske på den måde antyde en udvikling, der er på vej. uden at fordømme det og uden absolut at skulle ha’ et alternativ."

Læs artikel : Strategien findes ikke (1984)

(Og en stor tak til Gaffa)

Kommentar ? Tip en ven

Søndag, 24. Oktober 2004
Ny promo : Big Time Og Honning Hit ´n Run Cool Tempo Mix

Big Time Og Honning Hit´n Run Cool Tempo MixBig Time Og Honning er udkommet i en ny promo remix : Big Time Og Honning Hit ´n Run Cool Tempo Mix.
Remixet er lavet af Daniel Kandi og Fritz Niko (Border Breakers).

Jeg ville beskrive mixet som en blanding mellem franske Mojo og TV-2.

Mixet fås ikke i butikkerne, men er kun udgivet som Promo.

Se også diskografi.

(Tak til Ole og Jesper)

1 kommentarer Tip en ven

  • 24.10.2004 14:39 - Jesper - Men til dem der interesseret har jeg et eksemplar i overskud. Mail mig hvis det har interesse. Jesper...
Torsdag, 28. Oktober 2004
TV-2 goes disco

Først udkom Big Time Og Honning i en disco remix. Nu har danske Infernal netop udgivet deres nye album From Paris To Berlin, og det kan man vist godt kalde en disco album. På selve albummet er der i sangen Keen on Disco lånt et sample fra starten af TV-2´s - Vil du danse med mig. Det er sket med TV-2´s godkendelse.

(Tak til Lars!)

I øvrigt kan man vinde en anden remix (nemlig Jordens Heldigste Superhelte mix - med autografer på! ) i den nye musicquiz. Du har til på mandag med at sende dit svar til den første quizopgave.

Der er også oprettet en ny sektion : TV-2 Guldkorn. TV-2 guldkorn indeholder en oversigt over de (musikalske) hilsner og hentydninger der ligger i tv-2´s sange. Guldkornene er samlet ind af tv-2 lyttere (bl.a. i fanforum). Det er usikker om det vi tror er en hentydning virkelig er ment som hentydning. Men det er alligevel interessant nok at samle de guldkorn vi tror ligger i tv-2´s sange. Guldkornene vises også under sangteksten af den sang de hører til. (se eksempel : Rita (for fanden))

Der mangler helt sikkert en del i denne liste. Kender du til flere guldkorn ? Send en mail !

Kommentar ? Tip en ven

Til forsiden Kontakt : Skriv, ring, e-mail, fax mig din fremtid ... Sitemap - Få det helt store overblik ... Om TV2FAN.DK ... Printervenlig version af denne side
Næste event
  • Fre 15.04.2011 - tv-2 spiller i Musikhuset Esbjerg - Mere info
» Check kalenderen