Hvad er det her for noget ?
TV2FAN.DK er oprindeligt startet som et fritidsprojekt af Ingrid van Vliet. Ingrid blev tv-2 fan i 1998, og skulle øve sig
lidt på at skrive på dansk, og tænkte at en hjemmeside om Danmarks Kedeligste Orkester måske kunne være et meget godt sted
at starte.
Med hjælp fra mange undervejs, er den lille hjemmeside vokset til et stort og omfattende tv-2 websted.
Sommeren 2005 overtog Ingrid sammen med Morten Panduro den officielle tv-2 fanklub, og TV2FAN.DK fik status som den officielle tv-2 fanside, hjemsted for fanklubben og alle andre tv-2 interesserede.
Fint nok, men vi har da www.tv-2.dk ?
Jo og det er også stedet hvor du kan finde de officielle tv-2 nyheder.
Men der findes ingen koncertbilleder (fra fans), koncertanmeldelser (fra fans), info om Steffen Brandt solo projekter etc. på tv-2.dk.
De findes til gengæld her på siden. Og så ligger siden ikke død når der ikke lige sker noget på tv-2 fronten, denne side bliver jævntligt opdateret.
Vi bukker og takker
Vi siger først og fremmest tak til TV-2, for at levere Danmarks hyggeligste koncerter,
tekster man kan tænke over og bruge til noget og musik man kan danse til,
og for stor glæde og begejstring - gi' os mere af det !
Vi siger osse tak til Jesper for et godt samarbejde, mange lånte billeder og dækning af nyheder øst fra Storebælt.
En stor tak til Peter Noes for at låne mig sin info om Steffen Brandt, og Troels Agerholm for hele akkordsektionen. Tak til Ole Christiansen for diverse oplysninger,
og Seve for nyhederne direkte fra Bornholm.
Også tak til alle jer der har leveret input til siden og jer der har taget tid til at komme forbi her på siden.
Til sidst
Hvis du har interessante ideer, kommentar, nyheder, billeder eller hvad som helst andet tv-2 relateret noget, så vil vi gerne høre fra dig.
Vi kan bruge det meste til den her side, så hold dig ikke tilbage.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at sende en mail.
Se også vores Ofte Stillede Spørgsmål liste.
Go' fornøjelse her på siden!
Ingrid & Morten
vi ville sandsynligvis, om muligt,
få det, ha det endnu værre
Steffen Brandt

