
Århusiansk rockgruppe dannet i oktober 1973 af Steffen Brandt, Jorge Jomarrom, Benny Pedersen og Sven Gaul (tidliger medlem af den tyske gruppe Frumpy).
Karakteristik: Et af de sidste danske symfonirock-orkestre af den gamle skole. De
lange Pink Floyd-inspirerede numre blev senere blandet op med både fusionsjazz og
-rock med aner i John McLaughlin og Hendrix, og de tunge, engelsksprogede kompositioner
afløst af kort numre med danske tekster.
Taurus tog sit udspring i den århusianske jam-scene omkring spillestedet Cabana, hvor
selv nystartede bands kunne få job tre-fire dage i træk. Taurus var et af de danske
bands der turnerede flittigst i midten af 70'erne, ikke mindst i Tyskland, hvor Sven
Gaul, der stammer fra Flensborg, havde en masse kontakter fra sin tid med det tyske
rockband Frumpy. Alt i alt spiller Taurus knap 100 jobs i Vesttyskland og Vest
Berlin bl.a. som opvarmning for Canned Heat og Kraftwerk. Gruppen var således den
første danske gruppe der for alvor gjorde sig bemærket i Tyskland.
Taurus debuterer i Århus i februar 1974. I forsommeren 1975 forlod Jomarron og Pedersen
Taurus for senere at danne Luna. De blev erstattet af Hans Erik Lerchenfeldt (ex-
Vannis Aften og Jackie Boo flight) og Georg Olesen (ex Ublabu).
Oprindelig spiller gruppen en tung "progressiv" rockmusik, men efterhånden udviklede Taurus en mere personlig stil med kortere kompositioner og større vægt på sangen. Fra omkring 1976 begynder gruppen at synge på dansk, men debut LP'en Whatever happened to the sixties, indspillet i 1977 har dog engelske tekster skrevet af Brandt. Pladen blev produceret af Finn Olafsson (også i Ache) og af gæstemusikere medvirker bl.a. Ole Kühl (også i Natdamperen) Anne Linnet, Lis Sørensen begge i det daværende Shit & Chanel. I efteråret 1978 blev Lone Poulsen meldem af Taurus, men året efter opløste gruppen. Fra årskiftet 1980/1981 fortsatte Brandt, Lerchenfeldt, Olesen og Gaul som TV-2.
Fra : Dansk rock : fra pigtråd til punk : leksikon 1956-1985 og
Politikens Dansk Rock 1956-1997
Fritidsprojekt for den århusianske gruppe TV-2. Bandet udsender i foråret 1983 LP'en Om sommeren er alting anderledes på pladesleskabet Have a cigar records - i virkeligheden CBS. Pladen var en munter blanding af egne og andres numre med danske tekster, men siden udsendelse har The Beautifuls ligget stille.
Fra : Dansk rock : fra pigtråd til punk : leksikon 1956-1985
Dannet vinteren 1980/81 i Århus.
Profil
Med afsæt i 80'ernes minimalistiske ny-rock har TV-2 udviklet sig til et unikt brand i dansk rock. Den enkle, men skarptskårne musikalske stil følger rockens oprindelige drejebog tæt, suppleret med stadig mere komplekse tekster om »det satans liv«. Men sangene er også fulde af legesyg, men disciplineret dobbeltbundethed og (selv)ironi, som de senere år er afløst af en mere og mere hudløs sensitivitet. TV-2 har holdt et konsistent kvalitetsniveau. Rigtige Mænd, Vi Bli'r Alligevel Aldrig Voksne og Nærmest Lykkelig har været med til at gøre dansk rock mere relevant og tidsspejlende.
Karriere
TV-2 opstod på ruinerne af det århusianske symfonirockband Taurus albummet Whatever Happened To The Sixties, på Genlyd, produceret af Finn Olafsson fra Ache. Der var tale om lange, Pink Floyd-inspirerede numre, blandet op med fusionsjazz og -rock, med aner i John McLaughlin og Jimi Hendrix. Og vokale bidrag fra Anne Linnet og Lis Sørensen.
TV-2 dannedes ved årsskiftet 80/81. Starten var lidt famlende. Omkring indspilningerne til Fantastiske Toyota januar-februar 81 var Steffen Brandt samtidig medlem af Kliché som keyboardspiller, og Sven Gaul var bortrejst - på ferie i USA! Han blev krediteret på pladen, men faktisk blev trommerne håndteret af Eigil Madsen. Derudover talte gruppen også Niels Dan Andersen, saxofon og keyboards. Det første halve år efter debuten afløste Torben Westergaard Georg Olesen, som på det tidspunkt stadig spillede med Warm Guns. Debutpladen blev indspillet og remixet af Cy Nicklin (Anima og ex-Cy, Maia & Robert), for 30.000 lånte kroner, uden en pladekontrakt. Der stod dog fem selskaber og ventede, og CBS' danske afdeling løb af med sejren. Det blev op til Jan Degner at sælge det nye koncept i samarbejde med gruppen, og det blev lidt af en milepæl i dansk promotion-arbejde, bl.a. ved sin udstrakte brug af noget så nymodens som telefax! Ved samme års Roskilde Festival optrådte bandet med et visuelt bombardement - hvide kedeldragter, blåt neonlys, hvide persienner og tv-monitorer. Det var koncept-kunst, der ville noget, selv om ikke mange, inklusive bandet, anede, hvad det egentlig var, den ville. Samme sommer kom Georg Olesen tilbage, og i efteråret forlod Niels Dam Andersen gruppen.
De følgende to år og to album benyttede TV-2 til at gennemarbejde udtrykket, det musikalske med det hurtige antrit, det melodiske, det pop-rockede, brugen af synthesizer og trommemaskiner, samt naturligvis teksterne. På Verden Er Vidunderlig, igen produceret af Nicklin, var Brandt stadig ret kortfattet og registrerende, og musikken fulgte mønstret fra debuten. Men efterhånden udviklede Brandt sit udtryk, og endte med at sætte dagsordenen for dansksprogede tekstforfattere, med et eget tekstunivers, med direkte afsmitning fra og på de unges hverdagssprog. Perioden kulminerede med Rigtige Mænd ... og balladen Bag duggede ruder, af mange udnævnt til en af poprockens smukkeste ballader. Som en naturlig konsekvens af den status, gruppen havde opnået på koncertscenen, fulgte de En Dejlig Torsdag op med et dobbelt live-album, Fri som fuglen (det blev suppleret af Verdens Lykkeligste Band i 1999). ). I 88 udsendtes Nærmest Lykkelig, som pressen udråbte til gruppens hidtil bedste album. Pladen havde sine steder karakter af et Steffen Brandt-soloalbum med nøgne, personlige nøgleroman-lignende tekster.
Da Degner forlod CBS for, sammen med Anne Linnet, at etablere PladeCompagniet,
fulgte TV-2 med, og udgav Vi
Bli'r Alligevel Aldrig Voksne. Som titlen antyder, fik Brandt plads til
både at lege og satirisere seriøst over omverdenens utrolige
evne til ikke at tage ved lære. Det blev gruppens femte platin-plade
i træk, og Sankthansaften gav TV-2 koncert på Hammershus Slot
på Bornholm i 90, transmitteret direkte af - TV2. Året efter fejrede
bandet sit 10-års-jubilæum i 91 med Slaraffenland, hvor TV-2 igen
ville til at lege med musikken, og gav pladedebut til gruppens turné-hornsektion,
The Århus Horns, med Niels Hoppe, saxofoner; Knud Erik Nørgaard,
trompet, og Anders Christensen, trombone. Gruppen har selv kaldt den selvproducerede
Slaraffenland for en 'renselsesproces',
men det brød det pladekøbende publikum sig ikke specielt om.
TV-2 tog en dyb indånding, afbrudt i november 92 af en Greatest
Hits-samling, der gav plads til et nyt kapitel i karrieren. Et kapitel,
der blev skrevet med store bogstaver, da gruppen i februar 94 rundede dobbelt
platin med Verdens Lykkeligste
Mand. »Det er samfundets skyld,« sang Steffen Brandt, og hvad
enten man var enig eller ej, overgav Danmark sig - igen - til et band, der
var kommet tilbage for alvor. Med det 14. album, Kys
bruden, debuterede TV-2 hos EMI-Medley, og titelsangen, Kom Lad Os Brokke
Os og Sån't Er Livet blev store hits.
Med Yndlingsbabe og Amerika afsluttede TV-2 deres andet ti-år, og indledte et nyt årtusind. Udtrykket var så umiskendeligt TV-2'sk, og alligevel føltes fornyelsen. Anmelderne ledte længe, men fandt et svar af en slags: "Det stadigt forbløffende ved at stille ind på TV-2 er, at uanset hvor meget de bliver ved med at lyde som TV-2, flytter musikken sig umærkeligt, men markant. Små drejninger, anderledes betoninger, og overraskende kombinationer, der fornyr de klanglige pointer,« skrev en anmelder. Begge plader kastede ny-klassikere af sig i form af sange som Der går min klasselærer, En dag vil jeg gå i regnen med dig, Der trænger til at blive skovlet noget sne og Yndlingsbabe, eller Amerika, Hallo Hallo, Sommerdag ved stranden, Vild tid og Gør det selv, selv.
Meget passende for TV-2's betydning for danskheden blev bandet valgt at spille ved indvielsen af Nationalmuseets nye permante udstilling 'Danmarkshistorier'. Det skete i forlængelse af Dronningens åbningstale. I halvakustisk regi gav TV-2 en håndfuld numre, bl.a. Det Er Samfundets Skyld, mens Margrethe II og Prins Henrik så på.
Forsommeren og sommeren 2002 blev brugt til at færdiggøre et nyt album, der udkom i november samme år under titlen På Kanten Af Småt Brændbart.
Diverse
Ved siden af TV-2 har Hans Erik Lerchenfeld arbejdet med bl.a. Laid Back, og Georg Olesen med Lis Sørensen, Johnny Madsen og Allan Olsen, i hvis turneorkester han i perioder har været fast mand. Gaul er uhyre musikpolitisk aktiv og har i en årrække bl.a. siddet i Statens Musikråd. Også Steffen Brandt har siddet i diverse fagudvalg og desuden skrevet tekster til tv-satire, sang partiet som Blinde Pew på Sebastians Skatteøen, fra 85, skrev musicalen Nemo, opført 89 på Bellevue Teatret, og 96-97 optrådte han landsdækkende som del af De Tre Tenorer, med Poul Krebs og Michael Falch.
I 82 udgav TV-2 under dæknavnet The Beautifuls albummet Om Sommeren Er Alting Anderledes (Have a Cigar Records). (Have A Cigar Records). Det skete i kølvandet på deres debut-plade, som en reaktion på den forargelse, der havde rejst sig. I 90 udgav gruppen en single, The Whole World's Gonna Speak German Again, " inspireret af Berlin-murens fald. Singlen blev udsendt både i Danmark og Tyskland.
TV-2 har gjort en del ud af ikke at levere den ventede videovare på tv. I 88 sendtes Nærmest lykkelig - live, en koncert og roadmovie fra turneen samme år. De kom lige forbi (1990), en reportage fra gruppens andet fædreland Grønland. 10 år der rystede verden, »... en fingeret documentary, omhandlende et poporkesters historie, med særligt henblik på at udlevere rock'n'roll i almindelighed, og almindelig dårskab i særdeleshed.« Programmet sendtes i 91.
I 94 modtog TV-2 kollegernes skulderklap i form af Dansk Musiker Forbunds hæderspris på 30.000 kroner. I 96 modtog Steffen Brandt årets Dan Tùrell-pris. Sangen Kom Lad Os Brokke Os blev brugt som oplæg til dansk stil ved Folkeskolens udvidede afgangsprøve i 97.
Med etableringen af deres eget PladeSelskabet Have a Cigar i 1999 fik gruppen foden under eget bord og udgav blandt andet debutplader med Tobias Trier og Under Byen.
Ved Århus Festuge 1999 opførtes Manden der ønskede sig en havudsigt, en danse-rock-underholdningsforestilling, bygget op omkring 16 ældre og yngre Steffen Brandt-kompositioner, udsat for TV-2, RadioUnderholdningsOrkestret og Peter Schaufuss' koreografi og dansere. Musikken udkom på cd samme år.
En væsentlig faktor i gruppens evne til at holde sig fremme i strømmene - uden at lefle for det dagsaktuelle trend, har været bevidste, og kloge valg af en lang række stilforskellige producere, ofte på det samme album. Udover Cy Nicklin på de to første, kan nævnes Greg Walsh, Michael Bruun (Tøsedrengene), Nils Henriksen, Søren Wolff, Anders Glenmark, Bo Holten, Thomas Helmig, Halfdan E. og senest Nikolaj Steen og Peter Biker.
Steffen Brandt fortæller om sit virke som sangskriver og om sine virkemidler, herunder ironien, i journalist Jens Larsens bog Sangskriver (Lindhardt & Ringhof, 2001).
Biografien bringes med venlig tilladelse af Torben Bille, hovedredaktør
af Politikens Dansk Rock Leksikon, 2002.
^ Til Top
