TV-2 Biografi : Hans Erik Lerchenfeld
Hans Erik Lerchenfeld

Hans Erik Lerchenfeld

Fødselsdato: 18. april 1951

Spiller guitar, eller som Steffen siger Elektrisk forstærket møgguitar.
Starter i Taurus i 1975, og har været med i tv-2 fra starten.
I nedenstående liste kan du læse lidt om hvad Hans Erik Lerchenfeld har lavet før og ved siden af tv-2.

The Poisons (1968-1970)
Hans Erik Lerchenfeld spiller fra 1968 i The Poisons, sammen med bl.a. Henning Stærk og Johnny Madsen. Gruppen udgav en enkelt LP i 1967, Hans Erik Lerchenfeld træder dog først til efter pladenudgivelsen.
Efter LP'en begyndte gruppen med at spille progressiv beat, hvilket først betød færre jobs, og senere gruppens opløsning i 1970. The Poisons spillede primært i Midt- og Nordjylland, men havde også enkelte turneer i Tyskland. Madsen, Stærk og Lerchenfeld fortsatte i Jackie Boo Flight.

Jackie Boo Flight (J.B.F.) (1971-1975)

Hans Erik Lerchenfeld spillede fra efteråret 1971 i Jackie Boo Flight (skifter senere navn til J.B.F.), sammen med Sven Foged, Johnny Madsen, Kresten Lassen og Henning Stærk. I 1972 udgives Mareridt med lykkelig udgang. Gruppen var meget aktiv i det århusianske musikmiljø og var med til at oprette Musikernes Kontakt, der siden blev til Århus Musikkontor.

Hans Erik Lerchenfeld har også spillet i gruppen Vannis Aften, men der findes ikke flere informationer om gruppen.

Hans Erik Lerchenfeld starter i 1975 i Taurus.

Strange Brew (1985)

Hans Erik Lerchenfeld spillede også i Strange Brew, et fritidsorkester der spillede syrerock, med Poul Martin Bonde og Georg Olesen (tv-2).

Til forsiden Kontakt : Skriv, ring, e-mail, fax mig din fremtid ... Sitemap - Få det helt store overblik ... Om TV2FAN.DK ... Printervenlig version af denne side